Første skoledag: sådan forbereder du dit barn med en historie

Udgivet 15. oktober 2026 · Opdateret 15. oktober 2026 · Christian Søndersted, grundlægger af Flipr

Fortæl dit barn, hvad der sker på den første skoledag, i den rækkefølge det sker, og lad barnet være hovedpersonen i en kort historie, der viser, at det klarer det. Start med at lytte til, hvad barnet er usikkert på, i stedet for bare at love, at det nok skal gå godt.

Seks øjeblikke på den første skoledag, hvor en historie hjælper
Øjeblik	Det barnet ofte er usikkert på	Idé til historien
Afleveringen ved skolen	At skilles fra dig på en ny plads	Barnets bamse venter i tasken og holder øje med, at du vinker fra porten
Klassen og at få venner	At gå hen til nogen, man ikke kender	Barnet spørger "Hvad hedder du?" og "Vil du lege?" og får et ja
Frikvarteret	At finde nogen at lege med uden voksne	Barnet finder en leg, hvor alle må være med, og opdager, at der er plads til én mere
Toilettet og at finde rundt	At vide, hvor man skal hen	En venlig vejviser viser barnet toilettet, garderoben og legepladsen
SFO og afhentning	At vide, hvem der henter, og hvornår	Historien har en klar rækkefølge: skole, SFO, og så kommer du
Hjemturen og trætheden	Mange indtryk og en overtræt krop	Barnet fortæller om dagen på vej hjem, og hunden lytter

Tasken står pakket i entréen. Dit barn har sagt, at det glæder sig. Men i aftes, lige før lyset gik ud, kom det helt stille: "Hvad hvis der ikke er nogen, der vil lege med mig?"

Du ved godt, at det nok skal gå. Men du ved også, at "det skal nok gå" ikke er det svar, dit barn leder efter.

Flipr er en app, hvor dit barn og jeres familie bliver faste karakterer i personlige historier med billeder og oplæsning. Du skriver, hvad historien skal handle om, og den er klar på under 2 minutter.

Dette indlæg er en del af guiden Sådan forbereder du dit barn på noget, de er usikre på.

Hvad er børn egentlig usikre på ved skolestart?

De fleste børn glæder sig. I Børnerådets undersøgelse af 966 børnehavebørn på fem og seks år svarede 87 procent, at de glædede sig til at starte i skole, 8 procent vidste det ikke, og 5 procent glædede sig ikke. Undersøgelsen er fra 2013, men viser, hvad børn selv siger, og det er det, historien skal tage udgangspunkt i.

Samtidig havde mange børn bekymringer, især om det sociale:

Venner. Omkring hvert fjerde barn tvivlede på, om det ville blive nemt at få nye venner, eller troede, at det ville blive svært.
Drilleri. 30 procent troede, at de ville blive drillet i skolen.
Det kedelige og svære. 26 procent troede, at skolen ville blive kedelig, og 34 procent troede, at den ville blive svær.
Små praktiske ting. I interviewene fremhævede børnene, hvor vigtigt det var at vide, hvor toiletterne er.

Børnerådet peger også på, at børn, der kender nogen i klassen eller ved, hvilken skole de skal på, ser ud til i højere grad at glæde sig. Det er en sammenhæng i tallene og ikke bevis for årsag, men det er en god grund til at besøge skolen og tale om, hvem barnet kommer til at møde.

Seks øjeblikke på den første skoledag, hvor en historie hjælper

Her er seks øjeblikke, hvor børn ofte kan have brug for hjælp, og hvad du kan bede om, når du laver historien.

Tabellen ovenfor viser de seks øjeblikke og idéer til historier.

Børnerådets rapport henviser til forskning, der peger på, at det ofte er lettere for børn at indgå i de voksenstyrede rammer end i de frie, som frikvarteret og SFO, hvor de selv skal klare det sociale. Derfor er frikvarteret et godt sted at lade historien starte.

Skriv, hvad barnet er usikkert på, og Flipr laver historien. Tag barnet, søskende og kæledyret med, så de dukker op i alle jeres skolestarthistorier.

Sådan gør du i fire trin

Lyt først. Børns Vilkår anbefaler at starte med at lytte og spørge ind til det konkrete. Prøv: "Hvad tænker du, der sker i frikvarteret?" Svaret afslører, hvad historien skal handle om.
Besøg skolen, og fortæl dagen i rækkefølge. Gå forbi skolen og find legepladsen. Fortæl så dagen: porten, klassen, frikvarteret, SFO, og så kommer du. Den svenske sundhedsportal 1177 giver i sine råd om at forberede børn på et sundhedsbesøg det samme råd, som også passer her: fortæl lidt ad gangen, og gør det klart, at det, der skal ske, har en ende.
Lad barnet være hovedpersonen, og lad der være en lille udfordring. Lad fx barnet være lidt usikker i frikvarteret, tage et lille skridt og finde nogen at lege med. Hvis alt går perfekt, tror barnet ikke på historien.
Tal om dagen bagefter. Spørg ikke kun, om dit barn har haft en god dag, men også om de andre i klassen har haft det. Det foreslår Børns Vilkår som en måde at styrke fællesskabet.

Det skal du undgå

Sig ikke bare, at det nok skal gå. Børns Vilkår skriver, at det er fristende at forsikre barnet om det, men at det vigtigste er at være nysgerrig og give plads til det, barnet faktisk føler.
Fortæl ikke dine egne dårlige skoleminder som sandheden. Børn får deres forestillinger om skolen fra søskende, venner og de voksne omkring dem, og Børnerådet opfordrer de voksne til at tænke over, hvilket billede de selv giver videre.
Skru ikke op for tempoet de første dage. De første skoledage er krævende, og børn kan have brug for ro, pauser og færre aftaler, skriver Børns Vilkår.

Hvis dit barn er særligt utrygt, så tag tidligt kontakt til lærere eller pædagoger. En tidlig dialog kan hjælpe skolen med at møde barnet på en måde, der skaber ro. En historie er en hjælp i hverdagen, ikke en løsning på alt.

Sådan gør du i Flipr

Du behøver ikke finde på noget, mens I pakker tasken. Det tager få minutter:

Skab dit barns helt. Tag en selfie, eller byg figuren fra bunden. Tilføj søskende, forældre og kæledyr, så de er med i alle jeres historier.
Skriv, hvad historien skal handle om. For eksempel: "Sofie starter i 0. klasse på mandag. Hun er lidt nervøs for frikvarteret og for at finde toilettet. Hendes bamse Baloo er med i tasken." Du skriver bare, hvad dit barn har brug for. Flipr gør resten.
Læs eller lyt sammen. Historien er klar på under 2 minutter, med billeder skabt til præcis jeres eventyr. Du kan læse selv eller lade Flipr læse højt.

Mandag morgen står dit barn ved skolens port, kigger over på legepladsen og siger: "Jeg ved, hvor toilettet er, ligesom i historien." Du vinker. Det var dig, der gav barnet det.

Vil du se det først? Se eksempler på historier

Læs også vores guides om skolestart og den store overgang og barnet, der er bange for tandlægen.

Hvordan forbereder jeg mit barn på første skoledag?

Lyt først til, hvad barnet er usikkert på, besøg gerne skolen, og fortæl dagen i rækkefølge. Lav en kort historie, hvor barnet selv klarer de svære øjeblikke, som frikvarteret.

Hvad hvis mit barn er nervøst for at få venner?

Lyt og spørg ind til, hvad barnet tænker. Lad historien vise en enkel måde at starte på, fx at spørge, hvad den anden hedder, og om de vil lege. Det er en strategi, børn selv nævnte i Børnerådets interviews.

Hvornår skal jeg begynde at forberede barnet?

Begynd med samtaler og et besøg på skolen i ugerne før, og læs historien de sidste dage før skolestart. Gentag den gerne aftenen før første skoledag.

Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke vil i skole?

Lyt først, og spørg ind til det konkrete. Tag tidligt kontakt til barnets lærer eller pædagog, hvis barnet er særligt utrygt.

Hvornår starter børn i skole i Danmark?

De fleste børn starter i 0. klasse i det kalenderår, de fylder seks år. Tjek din kommunes regler for indskrivning.

Prøv Flipr gratis

Kilder

Skolen set fra børnehaven: Børns forventninger til og forestillinger om skolen — Børnerådets Minibørnepanel (2013)
Gode råd til forældre: Hjælp dit barn trygt tilbage til skolens krav og fællesskaber — Børns Vilkår (2026)
Förbereda barn för besök i vården — 1177 (2024)