Din datter skal starte i ny klasse på mandag. Eller også er det tandlægen i morgen. Eller bedstemor, der flytter ind i en helt ny lejlighed, som ingen i familien har set endnu.
Du kender allerede fornemmelsen: barnet stiller de samme spørgsmål igen og igen. "Hvordan ser det ud?" "Hvem er der?" "Hvad skal jeg gøre?" Du svarer så godt du kan, men ord alene når ikke altid ind. Nogle børn har brug for at se sig selv i situationen, før den bliver virkelig.
Det er ikke mangel på gode svar. Det er bare svært at gøre det ukendte konkret nok til, at et barn kan slappe af med det. Nogle børn har et særligt stort behov for at vide, hvad der venter, før de kan møde det roligt. Det gælder mange børn med autisme, men i virkeligheden alle børn, der skal møde noget nyt.
Det er ikke en ny idé at forberede et barn med en historie. Metoden bliver ofte kaldt sociale historier og går tilbage til den amerikanske underviser Carol Gray, der i starten af 1990'erne begyndte at bruge korte, personlige fortællinger til at gennemgå en kommende situation trin for trin, set fra barnets eget perspektiv (carolgraysocialstories.com).
Herhjemme bruger Landsforeningen Autisme samme tilgang. Foreningen beskriver, at formålet er at give barnet meningsfuld viden om en situation, på en måde barnet kan forstå og genkende sig selv i, så det bliver lettere at håndtere (autismeforeningen.dk). Den australske forældreressource Raising Children Network beskriver det samme princip: en historie, der er skræddersyet til barnet og læses sammen med det, inden begivenheden finder sted, hjælper barnet med at vide, hvad det kan forvente (raisingchildren.net.au).
Pointen er enkel: jo mere konkret og genkendelig historien er, jo mindre uforudsigeligt føles det virkelige øjeblik.
Du behøver ikke skrive historien fra bunden eller finde et generisk skema på nettet. Du fortæller bare, hvad der skal ske, og hvem der er med, og Flipr bygger historien om dit barn som helten i sin egen forberedelse. Samme familie, samme kæledyr, samme univers barnet allerede kender fra sine andre historier, nu bare sat i morgendagens situation.
Flipr er ikke en behandling, en diagnose eller et fagligt redskab, og appen erstatter ikke rådgivning fra lærere, pædagoger eller sundhedspersonale, hvis dit barn har brug for det. Det gør heller ikke krav på at være klinisk dokumenteret. Det, Flipr kan, er at gøre det nemt at give dit barn en tryg, personlig fortælling om det, der venter, på samme måde som forældre og fagfolk allerede har gjort i årtier, bare tilpasset præcis jeres situation på få minutter.
Det er ikke selve historien, der er målet. Det er morgenen efter, hvor dit barn går ind ad skoledøren lidt mere oprejst, fordi hun allerede "har prøvet det" i aftes. Eller sidder roligt i stolen hos tandlægen, fordi hun genkender rummet fra sin egen historie.
Du gav hende ikke bare en historie. Du gav hende et forspring på tryghed.
Det er en kort, personlig fortælling, der beskriver en kommende situation trin for trin, set fra barnets eget perspektiv, så barnet ved, hvad der skal ske, før det sker.
Princippet er oprindeligt udviklet til børn med autisme, men bruges bredt, fordi de fleste børn har lettere ved noget ukendt, når det er blevet gjort konkret og genkendeligt på forhånd.
Nej. Flipr er ikke en behandling eller et fagligt redskab. Historien er en forberedelse, ikke en erstatning for rådgivning fra lærere, pædagoger eller sundhedspersonale.
Kilder: carolgraysocialstories.com, autismeforeningen.dk, raisingchildren.net.au